Efterårshavregrød med hjemmelavet æblekompot og mandelsmør

IMG_2883

Kender i dem? De der kolde efterårsmorgener, hvor man vågner til mørke, koldt gulv og en lang dag forude. At blive under dynen virker som den mest fornuftige løsning, og tanken om at skulle gå endnu en kold novemberdag i møde er uoverskuelig. Sådan har jeg det lidt for ofte i øjeblikket, hvor lange skoledage og en kæmpe bunke afleveringer konstant hænger over hovedet. Til sådanne morgener er der i mit tilfælde én ting, som kan få mig i gang; en står skål havregrød. Mættende, lækkert og sundt.

Mange vil sikkert mene, at havregrød er en kedelig affære. Jeg er dog af en anden holdning, og har spist havregrød størstedelen af morgenerne gennem hele mit liv, uden at blive træt af det. Selvfølgelig kan den gøres en hel del mere spændende hvis man spæder den op med masser af lækre toppings. Havregrød med toppings eller toppings med havregrød?

I weekendmorgenerne, hvor man har lidt længere tid, er der ikke noget bedre end at indtage den dampende varme havregrød under dynen, med en sød vovse ved siden og en varm kop te i hånden. Det er ren morgenluksus.

IMG_2860

I denne version har jeg toppet havregrøden med hjemmelavet æblekompot, mandelsmør, solsikkekerner og kanel. Efterårshygge på højeste niveau.

Efterårshavregrød
1 person

Havregrød:

  • 1-1,5 dl havregryn
  • 1 dl mælk
  • 1 dl vand
  • lidt kanel
  • evt. lidt hørfrø

Toppings:

  • Æblekompot (se opskrift nedenfor)
  • Mandelsmør (se opskrift nedenfor) eller peanut butter
  • Kerner eller nødder
  • Lidt ekstra kanel

Kom det alle ingredienserne til grøden i en gryde, og kog det ved mellemvarme til alt væsken er absorberet, og havregrøden er tyk og cremet. Hæld grøden i en skål, og pynt med masser af toppings.

IMG_2908

Æblekompot:

  • 700 g gode, danske æbler med skræl på, skåret i små stykker.
  • 200 ml
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 tynde skiver frisk ingefær, hakket eller revet fint
  • saft og skal af 1 økologisk citron

Kom alle ingredienserne i en gryde. Kog vandet op, skru ned for varmen og lad kompotten simre i 30-40 minutter, til kompotten er tyk og æblerne er møre. Rør lidt rundt undervejs. Spæd evt. op med lidt vand hvis kompotten er for tyk, og smag til med krydderier. Opbevar i en lufttæt beholder i køleskabet*.

*Kompotten er sukkerfri, så den skal nok spises i løbet af 3-5 dage.

Mandelsmør:

  • 200 g mandler
  • Lidt salt
  • Lidt kanel
  • evt. lidt honning

Rist mandlerne i oven ved 180 grader i 5-10 minutter, indtil de er gyldne og lækre. Lad mandlerne køle af, og kom dem sammen med resten af ingredienserne i en foodprocesser. Blend det hele indtil mandlernes olier frigives, og det hele bliver lækkert og flydende i konsistens. Det tager et stykke tid, og man bliver nok nødt til at stoppe et par gange undervejs for at skrabe ned ad kanterne og særge for at foodprocesseren ikke overopheder.

IMG_2871

Rigtig god dag til alle!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s