Kartoffelsalat med gedeost, rucola og soltørrede tomater

Billede Den sidste uges tid har det været rigtigt sommervejr. De fleste har nok nydt det til fulde med aftensmad på terrassen og grillmad. Nu hvor maj lakker mod enden er der desuden en ting, vi ikke kan komme udenom; nye, danske kartofler. Små vidundere, som bare ser så indbydende ud, selv når de er pakket ind i et lag jord. I vores øjne kan de små slikagtige kartofler slet ikke sammenlignes med de store, melede vinterkartofler – det kunne ligeså godt være en helt anden grøntsag! Billede Det er synd at bage, mose eller blende dem – de skal bare koges til de lige er møre, sådan er de bedst. Herhjemme udnytter vi sæsonen fuldt ud, og når vi har rester bruger vi dem gerne sådan her: i vores favoritkartoffelsalat. Vi har aldrig været meget for den klassiske danske kartoffelsalat hvor kartoflerne drukner i mayonnaise, de siger os bare ikke ret meget. Denne her er derimod fyldt med smage, som komplimenterer hinanden og går hånd i hånd med de nye kartofler. Nye sommerkartofler er betydeligt sundere end vinterversionen. De indeholder nemlig mindre stivelse, og så er de tætpakkede med næringsstoffer og kostfibrer. Kartofler indeholder en del B- og C-vitamin, som er afgørende for henholdsvis cellernes og immunforsvarets funktion. Desuden er kartofler rige på kalium, som bl.a. er en aktiv medspiller i mange enzymprocesser i kroppen. Det er et centralt mineral for musklernes funktion, nervesystemet og meget andet. Ud over at nye kartofler er sunde, så kan man altså ikke benægte at de bare smager fantastisk. Kartoffelsalaten her passer til stort set alt fisk, kød og fjerkræ, men den tager sig også rigtig godt som en del af en buffet eller selvstændigt som en let frokost. Billede   Vi har ikke brugt nøjagtige mål, så brug de kartoffelrester du nu har, og vurder selv passende mængder af resten 🙂

  • Kogte nye, danske kartofler
  • Rigeligt god, fast gedeost
  • Soltørrede tomater i olie
  • Rucolasalat
  • Pinjekerner
  • Olivenolie og evt. lidt eddike

Skær kartoflerne i halve eller kvarte, alt efter størrelse. Skyl rucolasalaten, og lad den dryppe godt af. Dræn olien let fra tomaterne, og skær dem og gedeosten i små bidder. Rist pinjekernerne til de er gyldne og sprøde, og bland så alle delene godt sammen. Hæld en god olivenolie og evt. lidt eddike over kartoffelsalaten, bland det hele sammen, og lad smagene trække sammen i 10 minutters tid før den serveres. Billede Personligt har jeg selv lige fået læseferie, og Louise vender snart tilbage fra sin lange rejse i Vietnam og Cambodja. Der bliver altså forhåbentlig god tid til nye spændende madprojekter. God sommer, og nyd det gode vejr! – Cathrine

Reklamer

One comment

  1. juliemosehansen · maj 27, 2014

    Det ser så lækkert ud!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s