Cookies med hvid chokolade og pistacienødder

Billede

Marts er ovre os som den sidste slutspurt inden foråret rigtig tager fat. Det er stadig temmelig koldt, og herhjemme er vi ved at være en smule trætte af kål og rodfrugter.

Forårets råvarer er ikke rigtig kommet på banen endnu, og man kan da godt gå at sukke lidt efter friske asparges, rabarber, ramsløg, friske brændenældeskud samt forårets andre goder. Indtil da, så er der en ting, der med garanti kan bringe os igennem de sidste par uger indtil vinteren helt slipper sit tag: COOKIES

Louise er pt. rejst til Vietnam og tager derefter til Cambodja, og selvom jeg godt nok er lidt (meget) misundelig på de 30 grader, oplevelserne og den uimodståelige mad, så gik hun altså også glip af noget mht. disse cookies.

Billede

Billede

En grå mandag eftermiddag bagte jeg disse uimodståelige cookies, og de blev et stort hit. Jeg udskiftede de klassiske hasselnødder og mørk- eller mælkechokolade med de fineste usaltede pistachiekerner og hvid Ivoire chokolade fra Valrhona, som efter min mening er den bedste hvide chokolade i verden(!)

Cookies med hvid chokolade og pistacienødder

Ca. 15 cookies

  • 100 g blødt smør
  • 75 g sukker
  • 75 g brun farin
  • 1 æg
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 100 g havregryn
  • 100 g hvedemel
  • 100 g usaltede pistacienødder
  • 100 g god, hvid chokolade

Forvarm ovnen til 180 grader.
Pisk smør, sukker og farin godt sammen i en skål indtil det er luftigt og lindt. Tilsæt ægget, og pisk det med – sukkeret skal opløses. Bland mel, havregryn, salt og bagepulver sammen i en skål, og rør det i dejen. Hak nødderne og den hvide chokolade groft, og vend dem i.
Tril dejen til ca. 15 kugler, fordel dem på en bageplade med god afstand, og pres dem let flade. Bag dem i 10-15 minutter, til de er gyldne. De kan godt føles lidt bløde, men de stivner så snart de køler lidt af.

Flyt småkagerne over på en bagerist, og lad dem køle af (eller endnu bedre: spis en når de lige er taget ud af ovnen og den stadig er lun og chokoladen stadig smeltende)

Nydes bedst til en god kop kaffe eller te, eller selvfølgelig helt klassisk: dyppet i et glas iskold mælk.

Billede

– Cathrine

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s